Velkommen til webinaret

Relationer fra 3D til 5D

Del 1: Undervisning

Del 2: Kanalisering

Fra 3. til 5. dimension

Her på jorden er der gang i et energiskifte, som kan beskrives som en kosmisk ekspansion fra 3. dimension til 5. dimension, hvor vi bevæger os fra VANER og MØNSTRE til BEVIDSTHED.

Helt konkret betyder det for os mennesker, at vi er ved at slippe en hel masse psykologisk affald, og vi rydder op i vores Ahasha-arkiv. Til gengæld får vi en større hjertekontakt. 

I 3. dimension tror vi, at vi ER vores hverdagsbevidsthed. Vi identificerer os med vores ego, både det vi mener er “gode” sider og “dårlige” sider af os selv. De “dårlige” vil vi dog helst glemme alt om og vi kan let komme til at fordømme dem hos os selv og andre. I 3. dimension har vi en menneskelig bevidsthed, hvor vi ER vores følelser og roller, hvor vi er ADSKILT fra andre og alting, hvor vi er små og alene. “Gud” kan opleves som noget eller én uden for os selv, og som måske endda dømmer os, og som vi derfor skal søge tilgivelse hos.

Når vi bevæger os mod den nye gyldne tid i 5. dimension, udvider vi vores bevidsthed og udvikler en enhedsbevidsthed. Kærlighed opleves ikke kun som en følelse, men som et MEGET POWERFULDT KRAFTFELT.

I 5. dimensions energi er sanserne skærpede og verden opleves som flerdimensionel og mere levende. Intuition og telepati er naturligt, og TRANSPARENS er et vilkår. Der er ingen frustration omkring HVORDAN ting foregår, men i stedet er der fokus og samskabelse, hvor vi hver især bidrager med vores sjæls unikke talenter.

Krystaltemplet på Poseida

Poseida var en tempelø under Det gyldne Atlantis. Ø’en var i sig selv en gigantisk portal for multidimensional kontakt til ærkeengle, mestre og stjerneenergier. Her blev den krystalline energi og visdom holdt i flere templer.

I denne webinarserie åbner vi en portal til krystaltemplet, hvilket i sig selv er en mulig aktivering af dit krystalline potentiale, dvs. en aktivering af dit lys. Det er også det der sker kollektivt på jorden lige nu, og som skaber en del drama på tidslinjen 🙂

Derfor er det særligt vigtig, at du husker, at du ER en LYSENDE BEVIDSTHED, der giver dig kraftfulde muligheder, når du skal håndtere livets udfordringer. 

Kærlig hilsen

Line og Louise

Forfattere, undervisere og healere.
Grundlæggere af Engleskolen Danmark