Modul 1
Guddommelig vejledning
Kære dig – Velkommen til modul 1
Dette modul handler om guddommelig vejledning, og det at åbne for englenes hjælp og guidance.
De hjælper dig med at få det bedste frem i dig og med at slippe begrænsende overbevisninger.
God fornøjelse med modul 1.

Guddommelig vejledning
Budskaberne fra englene kommer via mange forskellige kanaler:
- Drømme
- Fysiske tegn – timing
- Bevidsthed og Intuition
- De 5 intuitive sanser – dem skal du lære at kende på dette kursus
Det kommer du til at høre om i dette modul.
Først vil vi fortælle lidt om, hvordan du let kan bede englene om hjælp.
Den største barriere for at blive opmærksom på den hjælp englene sender, er ofte dine tanker og dit HOVED, som gerne vil analysere og forstå.
Det kan være en udfordring at give slip på denne mekanisme. Du har jo helt sikkert lært, at du skal bruge hovedet og tænke dig om, gøre dig umage osv.
Slap af – når du anstrenger dig, så blokerer du.
I bund og grund handler det om at du giver slip på kontrollen – og det er her, det kan begynde at stramme lidt i dit halschakra.
Er dette tilfældet, kan du bede englene om at fjerne og heale dine begrænsende overbevisninger.
Det du kan gøre selv er, at programmere dine tanker til at have tillid til dine sanser.
I næste video guider vi dig ind i en åben modtagelighed for englenes hjælp og guidance.
Guidet åbning til at bede englene om hjælp

Det er let at bede englene om hjælp
På den dimension englene eksisterer, er der ikke noget der hedder TID. Dvs. at der ikke er forsinkelse, og englene har ikke brug for tid til at “nå noget”.
Når du ”kalder” på dem, så er de der så snart din intention er sat.
Du kan selvfølgelig altid påkalde bestemte engle, hvis du har lyst.
Vi anbefaler Kyle Grays bog: ”Spørg dine engle”, hvis du ønsker at lære de forskellige ærkeengle at kende – og selvfølgelig vores egne onlinekurser “Op i vibration” 1 og 2 😇

Du kan træne din englemuskel og evne til at kommunikere med englene gennem øvelse, meditation,
Det vigtigste er, at du giver slip på evt. forventning til hvordan englene giver dig svar, og hvad de vil svare,

Eksempler på guddommelig vejledning og tegn
Eksempel på guddommelig vejledning:
En kvinde spørger englene, om hun skal lade sig skille, og englenes guidance til en kvinden er: “Begynd at gå til vinterbadning!”.
Englenes giver ikke altid et konkret svar på præcis det, du spørger om. De guider dig til det næste skridt, som vil bringe dig tættere på dig selv. Det samme sker for kvinden her.
Det at gå til vinterbadning kan bringe mere kropsbevidsthed, kontakt til sig selv og egen mavefornemmelse. Det kan også skabe et nyt netværk af kvinder, som styrker sjælskontakt, mod og evner. Måske lærer kvinden at sætte grænser, få mere klarhed over sig selv og egne reaktionsmønstre, og hvem ved, måske møder hun på et tidspunkt en ny mand, der stiger op af badevandet!
Men det svar et svært at tage ind. Så kvinden føler ikke, at englene hører eller svarer hende, selvom hun har haft mange indskydelser om at begynde at vinterbade. Hun har mødt én, der har inviteret hende med i vinterbadeklubben, hun har trukket englekortet: ”Tag til vandet” adskillige gange, læst om det osv.
Derfor siger vi det igen. Giv slip på dine forventninger til, hvad der er rigtigt at gøre, og lad dig i stedet guide gennem en åben nysgerrighed for det, der omgiver dig. På den måde kan magien og den magiske timing få plads og folde sig ud. på
- Du finder ting, f.eks. fjer og små hvide dun eller andre genstande
- Du hører en sang med en tekst, hvor ordene er til dig
- Du møder personer, hvor der er pudsige sammentræf
- Du falder tilfældigt over en tekst, som giver dig et svar
- Du modtager noget ved en “fejl” med posten
- Naturen taler til dig: Fugle, skyer, regnen, solen osv. former sig og kommunikerer med dig
- Du får hjælp i hverdagen, f.eks. med at finde ting:)
- Kroppen sender dig signaler:
- Rislen ned af ryggen
- Et stik i maven
- En tåre i øjenkrogen
- Kvalme
- Det mærkes som om, der er en, der holder dig i hånden, stryger dig over håret, vugger dig, når du ligger ned.
- Du ser farver og lys – med det blotte øje og/eller dit 3. øje
- Du har en meget klar drøm – en lucid drøm
- Du støder gentagende gange på talkombinationer 11:11, 444 osv.
- Du oplever synkronisitet, dvs. “pudsige” sammentræf
Din træning de næste dage
I løbet at dette kursus, får du mulighed for at lære om dine forskellige sanser,
I næste modul starter vi med dit 3. øje.
Anvend evt. den guidede åbning for englenes energi én gang om dagen de næste dage.