Stjerneenergien Plejaderne

Udvidet betydning

Plejaderne er dine forfædre i stjernerne. De hepper på dig nu, og sender lys ind på din livsvej. De hjælper dig i din nuværende opvågningsproces. De beder dig om at simplificere dit liv og dine følelser. 

Fokusér på samhørighed, og lad den sidste del af dit slør til stjernernes visdom falde. Når du prøver at kontrollere udfaldet af noget i dit liv, opstår der modstand på livskraft og fremdrift i dig. Du er præcis, hvor du skal være. Din sjælsaftale er i gang med at leve sig selv ud, gennem dine oplevelser. Du er også et stjernevæsen, blot i en lavere og mere fysisk vibration end plejaderne. Du bærer deres vibration i dine cellers potentiale.

Energetisk øvelse

  1. Kald på plejaderne og lad dem komme til stede omkring dig.
  2. Åbn med din intention dine celler op for at modtage deres stjernelys.
  3. Vær modtagelig, og træk vejret.
  4. Gennem dine celler vækker de nu stjernestøvet og stjernernes visdom i dig.
  5. Åbn dine celler op for Gaias energi.
  6. Se nu alle cellerne i din krop som flere prikker.
  7. Se for dig, at hver prik udvides, så den ikke blot er en prik, men en lille lysende cirkel af lys.
  8. De nye cellecirkler lyser op og bliver flerdimensionelle som et atom, selv om det stadig er den samme celle.