Stjerneenergien Andromeda

Udvidet betydning

Lysvæsener fra Andromeda vil gerne hjælpe dig til at se dit liv ud fra et større perspektiv, og til at finde nye og innovative løsninger. De kommer med stor visdom og har været igennem samme opstigningsproces, som vores galakse og jorden er i, netop nu. Vær derfor åben for nye og friske ideer – også dem som ved første øjekast ikke virker realistiske. Tænk stort, og lad dig inspirere.

Når du ser på et menneske, så se også deres sjælsenergi. Denne sjæl har haft mange oplevelser, også i andre galakser. Mød så vidt muligt alle kærligt og uden fordømmelse. I kommer fra samme lys.

Energetisk øvelse

  1. Åbn toppen af dit hoved for at forbinde dig med lysvæsenerne fra Andromeda.
  2. Lad dem stille sig omkring dig i en stor cirkel.
  3. Lad deres lys forplante sig i din energikrop. Det er som om, at du på et galaktisk og familiært plan kender dem rigtig godt.
  4. Lad deres ubetinget kærlighed sprede sig i hele dig. Mærk kærligheden.
  5. Forestil dig, at der er en stor hvid skærm foran dig.
  6. Åbn dit tredje øje og vær i en modtagelig tilstand.
  7. Lad dem vise dig nye og innovative løsninger til dine projekter, på skærmen.