Sanat Kumara

Udvidet betydning

Du er dybt forbundet til mesterenergien og til Det Store Hvide Broderskab. Stil dig permanent i din egen mesterenergi. Gå ikke ud og ind af den. Det er en permanent tilstand, som du skaber ud fra. Lad Sanat Kumara hjælpe dig med din rolle som lysarbejder omkring jordens opstigning. 

Tag ansvar for dine handlinger, og tag ansvar for din energibevidsthed. Du er et lysende væsen, som har en midlertidig rejse i en fysisk krop. Lad dit smukke hjerte åbne sig i lys, og begynd at pulsere i højere galaktisk vibration. En vibration af uendeligt lys og kærlighed.

Energetisk øvelse

  1. Forestil dig, at du sidder i en stor og hvid lysende søjle.
  2. Lyset er komprimeret kraftigt lys fra Sanat Kumara og Det Store Hvide Broderskab.
  3. Broderskabet står omkring dig, og sender dig lysaktivering.
  4. Lyset aktiverer højere frekvenser af lys i dit chakrasystem.
  5. Oplev også, at lyset strømmer ned igennem dine fødder og ind i jorden.
  6. Det er som om, at jordkloden under dig lyser op i krystallin energi.
  7. Jordkloden er nu en kæmpe lysende krystal eller diamant.
  8. Mesterlyset får diamanten til at lyse smukkere end nogensinde før.