Du er en mester

Udvidet betydning

Du er ved at nå en milepæl i din opvågningsproces, og du har lært meget på din rejse. Træd ud af din komfortzone og vær den, du er. Hav tillid til din proces, selvom det kan føles som om, at du mister dit fodfæste og din kontrol. Jo mere tillid du har, jo mere fantastisk vil dit liv blive. 

Ved denne milepæl er du ved at acceptere, og vågne op til, at du er din egen mester i dit liv. Du har ansvaret for at bære alle lysets farver i dig, til at være lyset og vise andre lyset, gennem din kærlige adfærd. Lad dit lys skinne, – det er dét, du er her for.

 

Energetisk øvelse

  1. Forestil dig, at du står i en stor søjle af lys.
  2. Du står med en guldkrone på hovedet, og du har en guldkappe på.
  3. Over dit hoved er der en stor lysende krystal.
  4. Over krystallen er der en uendelig kilde af lysende gudslys.
  5. Lyset strømmer ned igennem krystallen og spalter sig ud i alle regnbuens farver, og strømmer ind i dit energisystem.
  6. Herfra indser du, at du er af præcis samme kilde som gudslyset.
  7. Du ER alle lysets spaltninger – alle farverne.
  8. Du er en mester.