De tolv chakraer

Udvidet betydning

Sæt tempoet ned og søg indad for at finde svar. Mærk, hvordan du har det og ikke så meget, hvordan andre har det. Du har haft mange bolde i luften for længe. 

Gør det du har brug for, for at genfinde en indre fred og harmoni i dine tanker, følelser og i din krop. Husk, at du altid er forbundet til det guddommelige lys, lige meget hvad der sker i dit liv.

 

Energetisk øvelse

  1. Luk dine øjne. Sæt dig behageligt til rette.
  2. Oplev, at du befinder dig i en stor søjle af hvidt lys.
  3. Den kommer helt ude fra galakserne, ned igennem dig og ind i Gaia på én gang.
  4. Inde i søjlen lyser dine tolv chakraer op som lysende stjerner på én række.
  5. Bed ærkeenglene om at afbalancere og centrere hele dit energisystem omkring din midterakse.