Ærkeenglen Jophiel

Udvidet betydning

Ærkeenglen Jophiel kommer med et budskab om, at du ikke skal være for hård ved dig selv. Åbn dig i stedet for at se og opleve skønheden i dig, omkring dig, og i andre. Vær opmærksom på, hvilket fokus du har i en given situation. Se på dig selv med samme blidhed som englene ser på dig med. Tag imod omsorg fra andre. Se på andre med blidhed, når de rækker hånden ud til dig.

Du er et barn af Gaia, og du bærer hendes skønhed og lys i dig. Jophiel kommer med gaver til dig, i form af blomster. Stil dem i dit hjem og mærk, hvordan deres skønhed og lys spreder sig, taler til dit hjerte, og vækker din skaberkraft.

Energetisk øvelse

  1. Forestil dig, at dit hjerte er en blomsterknop.
  2. Kald på ærkeenglen Jophiel, og bed hende om at lægge sin hånd på dit hjerte.
  3. Mærk, hvordan blidheden og skønheden strømmer igennem dig.
  4. Forestil dig, at blomsterknoppen i dit hjerte langsomt folder sig ud.
  5. Lad blomsten folde sig ud, som den smukkeste lysende hjerteblomst