Velkommen til modul 18

Tema: Lysaktivering og galaktisk visdom

Så er vi klar til at tage fat på et nyt tema: “Lysaktivering og galaktisk visdom”, hvor du får mulighed for at opleve mestre, ærkeengle og stjerneenergier helt tæt på i lysportaler.

I dag har vi en undervisningsvideo til dig, hvor vi fortæller om, hvad lysaktivering og en styrket kontakt til galaktiske energier som ærkeengle, mestre og stjerneenergier, kan gøre for dig i dit liv. Her nævner vi bl.a. frekvenssamhørighed, som en gevinst.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Modul 18

Undervisningsvideo:
Lysaktivering og lysportaler

Frekvenssamhørighed - Lys din hjerne op

Du må ikke misforstå os. Når ærkeengle, mestre og Gaia sætter så stor pris på dit hjerte, så er det ikke for at udskamme dit mentale felt. De fordømmer intet, heller ikke dine tanker og dit ego; det er en nødvendig og naturlig del af det at være menneske. Den del af din hjerne, som du hidtil har brugt mest, fungerer og er trænet til at navigere i 3. dimension; tid, rum og form og 3. dimensions energi. Din hjerne rummer ligesom dine chakraer en ny skabelon, og ærkeengle, mestre og stjerneenergier ved, at der i din hjerne er en stor uudnyttet kraft og et kæmpe potentiale.

Tankernes og sindets kraft er så stor, at det kan føles som et indre fængsel i os, hvis vi overvejende har negative tanker i løbet af en dag. Tankerne skaber en tung energi i hele energikroppen. Denne kraft kan omvendt også udnyttes positivt med positive tanker og med lys, så det kan give dig en stor følelse af indre frihed. Så ifølge ærkeenglene og mestrene så er det op til dig at træffe valget. Du kan til enhver tid vælge at skifte dit fokus, hvis du føler, at du mangler indre frihed og glæde i dit liv. Det kan du, ifølge ærkeenglene og mestrene, gøre ved at skifte dit fokus til at se på ’solen’; at have fokus på lyset og ved at have fokus på skønheden i livet. At høre fuglene synge. At sanse og mærke livets oplevelser med en taknemmelighed og glæde. Det virker måske enkelt, men de mener, at det er et af menneskets største udfordringer i den tid, vi lever i netop nu. 

Det, som ærkeenglene og mestrene beder dig om, er at have tiltro til, at dette skifte i dig kan ske lettere, end du tror. Når du skifter fokus, øges din frekvens, og efter lidt øvelse er det, som om at det indre fængsel ikke eksisterer mere.

Prøv at se på det indre fængsel som energi. Se på tremmerne i fængslet som energi. Når dit fokus ligger på, at du ikke kan komme ud af fængslet, og du sidder og holder fast i to tremmer med dine hænder, så er du fastlåst i en tung og fængslende energi. Så forestil dig, at tremmerne er energi, og at de derved kan give sig. Du kan vælge at trække dem til side og gå frit ud af dine tankers fængsel. De minder dig kærligt og bestemt om, at du selv er din egen indre politimand, og at du har den gyldne nøgle til at tage lænkerne af dig selv. Når du gør det, så tager du din power tilbage, som den lysarbejder og den mester du er.

(Uddrag fra vores bog: “Du er en MESTER”)

Ny spirituel bog:
DU ER EN MESTER

Om din sjæls potentiale og lysarbejde på jorden

Det kan være forvirrende at forstå, hvordan det hele hænger sammen, når man føler sig nysgerrig eller draget af det spirituelle. Måske kan du ligefrem mærke, at der er begyndt at ske noget med din krop og dine sanser.

Med denne bog kommer du helt tæt på din egen sjælsenergi, engleenergi, mesterenergi og stjerneenergi. Så din spirituelle udvikling bliver en sag mellem dig og dem – uden unødvendigt mellemled. Du vil blive overrasket over, hvor naturligt, det er

Bog: Du er en MESTER

Kærlig hilsen

Line og Louise