Velkommen til modul 13

Tema: Energihygiejne 🤍

I dag kan du læse om at bruge skoven og skovens energi som portal, til at slippe tyngde.

Du bliver herefter guidet ind i en skovportal med masser af healing og lysaktivering fra engle og skovens lysvæsener.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Modul 13

Skoven som portal

Se for dig, at når du går en tur i skoven, så smiler alle træerne til dig.
Fuglene opfører en kabaret kun for dig. Begynd at opleve naturen som et eventyr – ligesom i Snehvidefilmen.
 
Skoven og naturen er magisk, og for lysarbejdere er skoven essentiel. Skoven er villig til, gennem dine fødder, at suge tyngde og mørke ud af dit energisystem og transformere det. Så gåturen i skoven er mere transformerende, end du umiddelbart forestiller dig. Hvis du kunne se dit eget energisystem ved en gåtur i skoven, fra du starter, til du slutter, vil det være fuldstændig magisk hvor meget mere lys, du bærer med dig hjem.
 
I skoven har dine sjælebrødre og  søstre også mulighed for at sende kærlighed ind i dit hjerte. Så åbn dine sanser op, næste gang du går en tur i skoven. Lad tyngde og mørke strømme ned gennem din krop og ned gennem dine fødder og ind i jordkloden, blot med din intention.
 
Naturen, devariget og Gaia hjælper dig altså glædeligt med at transformere tung energi og karma. Føler du dig tæt forbundet med alfe- og feenergierne, så ved du måske allerede, at de har en meget let og humoristisk energi. Så hvis du mangler svar på, hvordan du slipper tung energi og karma, så har du hermed dit svar. Gå en tur i skoven –og det er ikke en »snakke-gåtur« i skoven. Det er en rolig og sansende gåtur i skoven. Hvor du observerer, sanser, nyder og tager naturens energier ind i dit energisystem.
 

Lydfil:
Guidet healing - Skoven som portal

Kærlig hilsen

Line og Louise