Velkommen til modul 10

Tema: Guidance🤍

Velkommen til et nyt modul, hvor du får et kraftfuldt redskab til at få et uddybende kendskab til din transformationsproces.

I dag vil Line nemlig gerne vise dig, hvordan du kan lægge et transformationsoplæg.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Modul 10

Instruktionsvideo oplæg:
Din transformation

Transformationsfaser

Mange mennesker og lysarbejdere på jorden gennemgår en transformationsproces, hvor deres indre lysvæsen, deres egen mesterenergi og galaktiske visdom vækkes i deres krop, sjæl og dagligdagsbevidsthed.

I en transformationsproces slipper du gamle vaner og mønstre, udvider din bevidsthed, og gennemgår forskellige faser. Vi kan metaforisk beskrive en transformationsproces som et forløb, der går ud på at åbne en muslingeskal, så perlen kan komme til syne og lyse op, når den er klar. Der skal vrides lidt i skallen, og perlen kender ikke dagens lys, før den ser det.

Vi kan dele en spirituel transformationsproces op i 3 faser:

Opvågning: Du vågner, og ny læring og undertrykte sandheder trænger sig på og kommer til overfladen. Du modtager tegn, du måske ikke helt forstår, og du kan opleve at ”tæppet bliver rykket væk under dig”.

Synkronisitet og klarhed: Hændelser begynder at give mening, og du begynder at opleve en større sammenhæng i de tegn, du modtager og det, du oplever. Du mærker nye evner komme til overfladen, og du udvider dit perspektiv på livet.

Intuitiv power og skaberkraft: Du overgiver dig i tillid til din egen mesterenergi, og du skaber dit liv ud fra dit højeste potentiale med galaktisk visdom og alkymi.

Du kan bevæge dig mellem disse 3 faser på forskellige tidspunkter i dit liv, alt efter hvilket livstema der er fokus på, på det givne tidspunkt.

For at kunne gennemgå en transformation der vækker dit fulde potentiale, er en grundlæggende tillid til processen helt afgørende. Ellers kan du let komme til ”at slå bremsen i” allerede i fase 1.

Dette oplæg understøtter din transformation fordi det giver dig konkret guidance og budskaber til der, hvor du er i din transformationsproces lige nu.

Transformations-oplæg

Dette oplæg lægges som en muslingeskal med en perle i midten, og består af;

3 fasekort (kort 1, 2 og 3), der giver indsigt i, og energetisk hjælp til, at komme videre i transformationens faser på det givne tidspunkt.

4 guidancekort (kort 4, 5, 6 og 7), der giver indsigt i, og energetisk hjælp til, at rydde blokeringer af vejen, løfte vibrationen og aktivere lyset i dine chakraer, dit hjerte, dine følelser og din sjælskontakt.

1 portalkort (kort 8 – perlekortet), der åbner energetisk til dit lys og din mesterenergi på det givne tidspunkt.

Når du har lagt kortene og fået indsigt via deres guidance og budskaber, er oplægget samtidig en unik portal sammensat specifikt til dig, eller den du har lagt oplægget for, på det givne tidspunkt. Du har derfor mulighed for at sætte eller lægge dig godt til rette, og bede energierne om at give dig både healing og lysaktivering fra denne portal, som er skræddersyet til dig eller din klient.

Du kan eventuelt tage et billede af oplægget til senere brug.

Kortene svarer på følgende:

Fasekort

Kort 1 til fase 1: Opvågning

Hvad kan jeg med fordel blive bevidst om i min transformationsproces lige nu; hvilken sandhed vil gerne til overfladen?

Hvad handler min læring om lige nu?

 

Kort 2 til fase 2: Synkronisitet og klarhed

Hvordan håndterer jeg eventuelle udfordringer i mit liv og min proces lige nu, så jeg får større klarhed?

Hvad kan jeg gøre for at opleve synkronisitet og sammenhæng i mit liv lige nu?

 

Kort 3 til fase 3: Intuitiv power og skaberkraft

Hvordan kan jeg lige nu åbne for min intuitive power og min skaberkraft?

Hvilken energi kan jeg med fordel samarbejde med lige nu?

Guidancekort

Kort 4: Sjælskontakt

Hvilken visdom vil min sjæl gerne igennem med til mig og min hverdagsbevidsthed lige nu?

 

Kort 5: Hjerte og passion

Hvordan kan jeg give plads til mit hjertes visdom og passion?

Hvordan kommer jeg i kontakt med passion i mit hjerte?

Hvordan guider mit hjerte mig lige nu?

 

Kort 6: Chakraer

Hvad bør mit fokus være lige nu for at løfte energien i mine chakraer?

Hvilken healende energi kan jeg med fordel åbne mine celler og min energikrop for lige nu?

 

Kort 7: Følelser

Hvad bør mit fokus være lige nu for at bringe balance i mine følelser?

Portalkort / perlekort

Kortene svarer på følgende:

Kort 8: Potentiale og mesterenergi

Hvilken del af min sjæls potentiale kalder på mig lige nu?

Hvordan giver jeg plads til mit højeste potentiale og min mesterenergi på jorden lige nu?

Kærlig hilsen

Line og Louise